Julepizza med and og kål; en fin og farverig pizza med overskud fra julefrokosten. Den julede udgave af den italienske klassiker smager absolut fantastisk og er god, hvis man måske lige trænger til noget lidt andet end julemad. Det her er i hvert fald en herlig og smagfuld måde at bruge resterne på. Og det bedste af det hele…? Sådan en hjemmebagt pizza her, lavet fra bunden, kan faktisk være klar på bare 30 minutter.

Til 1 pizza skal du bruge:

Dej
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
Et nip salt
1 dl vand

Pizzasovs
100 g hakkede tomater
1 spsk olivenolie
1/2 håndfuld basilikumblade
1 tsk tørret timian
1 spsk tomatpuré
Lidt salt

Topping
2 spsk ramsløg tørpesto
2 spsk vand
1 spsk olie
100 g andebryst, stegt – evt. rester fra juleand
50 g rødkål, fintsnittet
2 kartofler, kogte og skiveskåret
100 g fetatern
1/2 spsk tørret timian

Sådan gør du:

Dej
1. Rør alle ingredienser godt sammen og ælt færdig på bord.
2. Rul ud til en rund pizzabund, 3-5 mm tyk.

Pizzasovs
3. Blend alle ingredienser sammen til en ens- artet sovs.
4. Smør sovsen ud på pizzabunden

Pizzatopping og bagning
5. Opvarm ovnen til 220 grader. Lad en bage- plade blive derinde under opvarmning.
6. Rør tørpestoen sammen med vand, lad trække et øjeblik og rør olien i.
7. Fordel klatter af pesto på pizzaen.
8. Fordel and, kål, kartofler og fetatern på
pizzaen, drys med timian.
9. Læg pizzaen på den varme bageplade i ov- nen og bag 12 min, til kanterne er gyldne.
10. Servér.