Fira Rosso Veronese er skabt på druerne Corvina, Merlot og Cabernet Sauvignon, dyrket i de kalk- og lerholdige bakker omkring Marano, Valgatara og Negrar i Veneto, Italien. Druerne får lov at hænge lidt længere på vinstokkene for at opnå en let overmoden karakter, inden de omhyggeligt udvælges. Vinen lagres i cirka seks måneder på store fade, hvilket blødgør tanninerne, tilføjer kompleksitet og fremhæver druernes naturlige krydderier.
Resultatet er en rødvin med en klar rubinrød farve og en intens duft af modne bær, røde roser og et strejf af peber. Smagen byder på nuancer af kirsebær, vilde brombær og hindbær, balancerede tanniner og en lang, behagelig eftersmag.
En alsidig vin, der passer perfekt til pasta-, grill- og risretter samt et bredt udvalg af kød. Bør nydes forholdsvis ung for at bevare sin friske og livlige karakter.