De her hyggelige tomatpestosnurrer, med mozarella og oregano, er både nemme og sjove at lave og er skønne i madpakken – til den lille sult eller til at tage med på tur. Top dem med oregano og du har en herlig lille snack.

Til ca. 18 stk skal du bruge:

Dej
75g smør
1 dl mælk
25g gær
1 spsk sukker
½ tsk salt
1 dl ymer el. lign.
1 æg
250g hvedemel
50-100g rugmel

Fyld
2 spsk tomat tørpesto
2 spsk vand
1 spsk olie
1 kugle mozzarella
2 spsk oregano

Pensling
1 æg, sammenpisket

Sådan gør du:

1. Smelt smørret ved lav varme i en gryde
2. Tag gryden af varmen og tilsæt mælken
3. Hæld blandingen i en skål og lad den køle
til lillefingervarm
4. Rør gæren ud i blandingen
5. Pisk sukker, salt, ymer og æg i skålen.
6. Tilsæt melet og ælt det hele godt sammen
7. Tilsæt rugmelet lidt efter lidt, til du har en fast og blød dej, der ikke klister for meget.
8. Lad dejen hæve en time ved stuetemperatur.
9. Tænd ovnen på 200 grader.
10. Rul dejen ud til en rektangel, 5-6 mm tyk.
11. Rør tørpestoen sammen med vand, lad det trække lidt og rør så olien i.
12. Smør pestoen ud på dejen.
13. Smuldr mozzarellaen og fordel den på dejen.
14. Drys oregano ovenpå.
15. Fold dejen sammen på midten og skær strimler af ca. 2 cm tykkelse.
16. Tag en af strimlerne, sno den og rul den sammen. Fold den ene ende ind under bunden og placer på bageplade. Gentag med de andre strimler.
17. Pensl med æg og bag 18-20 min til snurrer- ne er fine gyldne.