En frisk og lækker lille dessert, som er stærkt inspireret af den klassiske risalamande. Denne her kan dog være klar på nul komma fem og den er lidt sundere, men smager stadig helt fantastisk!
I bunden har vi makroner, nøddeknas og mørk chokolade. Derefter græsk yoghurt med et strejf af vanille og på toppen mere knas. Hele herligheden fuldendes af den på én gang søde og let syrlige kirsebærsauce.
Det er friskt, der møder sødt, og blødt der møder sprødt – et herligt mix, der bare går op i en højere enhed. Servér den som prikken over i’et til julefrokosten, nyd den som mellemmåltid eller brug den som et sjovt indslag til brunchen.
Til 2 små glas skal du bruge
Ca. 12 makroner
25 g mørk chokolade
2 spsk nøddetopping
3 dl græsk yoghurt
2 tsk vanillesukker
1 dl kirsebærsauce
Sådan gør du:
1. Knus makronerne, hak chokoladen groft og rør begge dele sammen med nødde- toppingen.
2. Rør græsk yoghurt sammen med vanille- sukker.
3. Fordel ca. halvdelen af nødde/makron- blandingen i bunden af to små glas.
4. Fordel den græske yoghurt oven på nødde/ makronblandingen.
5. Læg endnu et lag nødde/makronblanding ovenpå yoghurten.
6. Fordel kirsenbærsaucen øverst i de to glas og servér