Skal du til julefrokost i weekenden? Så skal du lave de her sennepssild. De smager helt suverænt! Senneppen har et strejf af peberrod, hvilket klæder silden fantastisk godt. De er hurtige og nemme at lave og vil bringe glæde på ethvert julefrokostbord. Server dem på et godt stykke brød og top med lidt rødløg og kapers – så har du altså en sikker vinder.
Det skal du bruge til 4 pers.
300g marinerede sild
1 dl creme fraiche
1 spsk. mayonnaise
1 spsk. sennep
2 spsk. peberrod sennep
½ spsk. flydende honning
Lidt salt og peber
Sådan gør du:
1. Dræn sildene og skær dem i mindre stykker.
2. Rør creme fraiche, mayonnaise, sennep, peberrod sennep og honning sammen.
3. Smag blandingen til med salt og peber.
4. Vend sildene i sennepsblandingen og så er de er klar til brug.