Tag lidt grøntsager fra køleskabet, kombiner dem med et æg og herlige italienske krydderier, så har du en lynhurtig lækker lille snackmuffin – perfek til madpakken, til et ristet stykke rugbrød, til morgenbordet eller mellemmåltidet. Sæt den farverige lille snack på bordet og glæd både øjne og smagsløg hos dig selv og dine nærmeste.
Til 6 stk. skal du bruge:
1/4 rød peberfrugt
6 cherrytomater
En lille håndfuld broccoli
2 spsk fetatern
6 æg
1 tsk italiensk blanding
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Skær grønt og feta i mindre stykker og
fordel det i 6 faste muffinsforme.
3. Slå et æg ud i hver muffinform og drys dem
med krydderi.
4. Bag ca. 15 min til de er let gyldne og ægget fast.