Det er 2. søndag i advent og tid til hygge. Saml familien om en skøn juleaktivitet for både store og små; at lave konfekt. Der findes så utrolig mange muligheder, når man skal lave konfekt; i denne her er den magiske treenighed marcipan, nougat og chokolade suppleret af en på én gang sød og frisk mangosmag. Rullen er nem at lave, den ser godt ud på julefadet og er perfekt at servere sammen med de andre julegodter.
Til 1 stor rulle skal du bruge:
200g marcipan
1 spsk mango sirup
Lidt flormelis
150g nougat
100g mørk chokolade
25g hakkede hasselnødder
Revet skal fra 1 appelsin
Sådan gør du:
1. Tag marcipanen ud på et bord drysset med flormelis og ælt mango siruppen ind i marcipanen.
2. Rul marcipanen ud til en rektangel
3. Læg nougaten på et stykke bagepapir og rul også den ud til en rektangel i nogenlun- de samme størrelse som marcipanen, men lidt tyndere.
4. Vend nougaten over på marcipanen ved hjælp af bagepapiret og rul så et par gange hen over bagepapiret, så nougaten og marcipanen samler sig. Fjern bagepapiret.
5. Rul rektanglen sammen til en rulle.
6. Smelt chokoladen over vandbad eller i mi- kroovn og pensl din rulle med den smelte- de chokolade.
7. Drys hakkede hasselnødder og revet appel- sin på rullen og sæt på køl til servering.