Bulgur pilaf med tyrkiske frikadeller

Sidst vi var i Tyrkiet, fik vi en fantastisk ret, som jeg ofte har tænkt jeg skulle prøve at genskabe. Nu fik jeg den endelig lavet, og den kan klart anbefales.
Det blev en ret stor portion, så der er til flere dage.

Ingredienser:

5 dl. bulgur
1 stort løg (hakket fint)
2 røde peberfrugter (hakket fint)
3 fed hvidløg (hakket fint)
2 spsk. tomatpasta
1 dåse hakkede tomater
0,5 teske kanel
1 teske spidskommen
1 teske chili granulat
5 dl. vand
2 hønse bouillon terninger
Salt og peber
1 håndfuld frisk persille
Lidt frisk mynte

Olivenolie


Tyrkiske frikadeller:

1 kg. oksekød
1 æg
2 teske tyrkisk blanding
Salt og peber
Olie til stegning

Fremgangmetode:

Steg løg og peberfrugt i lidt olivenolie til de er bløde.
Tilsæt hvidløg, kanel, spidskommen, chili og tomatpasta og steg videre et øjeblik.
Kom bulgur ved og steg videre et par minutter, inden du tilsætter hakkede tomater, vand og bouillon.
Kog det op og lad det småkoge i ca. 20 minutter, til bulguren er færdigkogt.

Smag til med salt og peber, og tilsæt hakket persille og mynte.

Frikaller:
Bland alle ingredienserne til farsen og steg dem som små frikadeller på panden.

Server retten med en lækker salat og tzatziki.