Ølmarinerede koteletter med kartoffelsalat

Er der noget bedre end at grille, når vejret er til det? Hjemme hos os går der sjældent en sommerdag, hvor grillen ikke bliver tændt.
Så I skal selvfølgelig have en opskrift på lækre koteletter til grillen.

Ingredienser:

Koteletter (jeg brugte skaft koteletter)
1 øl
1 spsk. Hot BBQ
1 spsk. honning
Selleri salt
Peber

500 g nye kartofler
Forårsløg
Radiser
2,5 dl. creme fraiche
1 spsk. mayonnaise
1 spsk. hvidløgs sennep
1 spsk. honning
Tabasco
Chili salt
Peber

Fremgangmetode:

Lav en marinade af øl, Hot BBQ, honning, selleri salt og peber. Læg koteletterne i og lad dem stå på køl så længe som muligt. Jeg lavede dem om morgenen, så de stod i det i ca. 9 timer.
Kom evt. Lidt ekstra selleri salt og peber på, og steg dem på grillen.

Kog kartoflerne.
Lav en dressing af creme fraiche, mayonnaise, hvidløg sennep og honning. Smag den til med tabasco, chili salt og peber.
Skær kartoflerne i mindre stykker og vend dem i dressingen med radiser og forårsløg.
Server evt. med en god salat til.