Madbrød med tomat og salt

Jeg var på fødevaremarked i weekenden, hvor jeg fik en masse mel med hjem fra Gyldenlund. Jeg må indrømme at brødbagning ikke er min stærkeste side, men jeg øver mig stadig. Jeg lavede et brød med tomat tørpesto og salt, og syntes egentlig det blev ret vellykket. Det var blødt og luftigt, og smagte så godt. Jeg vidste ikke at kvaliteten på melet gjorde en forskel, når man bager, men man lærer jo noget nyt hver dag.

Ingredienser:

Ca. 600 g. fuldkorns hvedemel
50 g gær
100 g smør eller magarine
4 dl. vand
1 dl. solsikkekerner
3 spsk. chia frø (kan undlades)
1 æg + 1 æg til pensling
2 spsk. sukker
3 spsk. tomat tørpesto
2 tsk. salt
Lidt chili eller hvidløgssalt

Fremgangmetode:

Start med at smelte smøret i en gryde. Mens der smelter smuldre du gæren i en skål, og tilsætter sukker, æg, solsikkekerner, chia frø, tomat tørpesto. Når smører er smeltet, kommer du det kolde vand ned til smøret, så det har får en passende temperatur. Kom det op i skålen, og lad det hele stå uden at have rørt rundt i det. Gæren vil begynde at arbejde, og når det er boblet godt op, kommer du de 2 tsk. salt i, og en del af melet. Rør det godt sammen, og tilsæt mere mel indtil den har fået nok. Den skal stadig været lidt klistret, men ikke for meget.
Lad den hæve til dobbelt størrelse (ca. 1 time).
Form den til brød eller boller. Jeg lavede to flade brød, men de blev virkelig store. Næste gang deler jeg dem nok i tre, eller laver dem til boller i stedet.
Lad dem efterhæve i 30-60 minutter mere.
Så mangler du bare at pensle dem med æg, og drysse lidt salt på (jeg kom hvidløgs salt på det ene, og chili salt på det andet)
Bag dem i ovnen ca. 20-25 minutter ved 200 grader.

Mange af mine krydderier er gode til at bage med, så det kan være der kommer mere brød senere, hvis det er noget I kan bruge