Kylling og brocollisalat

Har haft lidt travlt på det sidste, så har ikke fået lagt så meget op herinde. Men det skal jeg da vist til at ændre på.
I dag var jeg alene med ungerne, så skulle bare have noget nem aftensmad. Det blev til kylling, krydret med min kroatiske blanding, og broccoli salat. Broccoli salat kan jo laves på 100 måder, men dette er klart min favorit.

Ingredienser:

1 hel broccoli (med stilk)
1 rødløg
150 g Bacontern
Solsikkekerner
Tranebær (jeg er ikke selv den store fan af rosiner, men de kan også bruges)
1-2 dl. Creme fraiche
1 spsk. Mayonnaise
1 spsk. Honning
Lidt limesaft
1 tsk. chili granulat
Tabasco
Hvidløgs salt og peber

Fremgangmetode:

Lav en dressing af creme fraiche, mayonnaise, honning, chili granulat, tabasco og limesaft. Smag til med hvidløgs salt og peber. - Skær broccolibuketterne ud i små stykker, og riv stilken på et groft rivejern. (Jeg kan bedst lide at bruge dem rå, men du kan også blanchere dem)
- Løgene hakkes fint
- Rist solsikke kernerne på en tør pande, og steg herefter bacon.
- Kom broccoli, rødløg, solsikkekerner, bacon og tranebær i dressingen og vend det sammen.