Kartoffelsalat med blomkål og agurk

Jeg går meget op i, at vi får grøntsager nok i familien. Derfor prøver jeg at tænke grønt ind i det meste jeg laver. Ungerne (og manden) er ikke altid helt tilfredse, men de skal jo have deres grøntsager. Og de spiser det jo alligevel med velbehag, når det først står på bordet.

Ingredienser:

300 g. nye kartofler
300 g blomkål
1 agurk
radiser
3 dl. creme fraiche 9 %
1 spsk. mayonnaise
1 spsk. sød sennep
Honning
Salt og peber

Fremgangmetode:

Kog kartofler så de lige er møre og lad dem køle af. Skær blomkålen i små buketter, kog dem kort og lad dem køle af.
Lav dressingen af creme fraiche, mayonnaise og sennep, og smag til med honning, salt og peber. Du kan også krydre med andre ting, hvis du synes.
Skær kartoflerne i mindre stykker og vend dem i dressingen sammen med blomkål og agurk skåret i fine stykker, og kom til sidst radiser på.
Perfekt tilbehør til en varm sommerdag hvor der skal grilles.